Breathway meditation

Åndedrættets vej til styrke og stilhed

 Breathway

Allerede som stor dreng på vej til at blive en ung mand, var jeg klar over muligheden for at arbejde med bevidsthed. Da tiden kom begav jeg mig ud for at blive en stor mystiker. Fandt heldigvis undervejs at mindre kunne gøre det.

Undervejs har jeg stiftet bekendtskab med en række af de kendte meditationsformer og kropskultiveringssystemer. Har især tidligt været optaget af kristen meditation, senere især buddhistisk mindfulness og daoistisk qi gong meditation. Undervejs i min uddannelse på Vedfelt Instituttet har jeg haft 7 års vejledning og praksis i Bob Moores meditationssystem.

Det, der efterhånden kom til at ligge mig meget på sinde, var behovet for en praksis, der kunne gå dybt uden at gå nogen vegne. Altså at vi burde kunne opbygge en praksis, der udsprang af vort umiddelbare sprog, kropsoplevelse og naturlige selvgenkendelse. 

Den stærkeste inspiration i udviklingen af Breathway – 'Åndedrættets vej til stilhed og styrke' - har været Bob Moores system og den daoistiske åndedrætspraksis.  Dertil kommer mine år som professionel klatrer, hvor jeg for alvor havde mulighed og behov for at gå i dybden med meditationen. Det, der var tydeligt efter lange dages klatring, var, at åndedrættet syntes at kunne diffundere ud i hele kroppen og revitalisere de slidte muskler.  Ofte i en helt usædvanlig grad. 

Endvidere blev det mere og mere tydeligt, at der var bestemte områder i kroppen, der i særdeleshed kunne generere ny energi, og her især maven. Og dertil at denne vitalitet eller energi kunne flyttes med åndedrættet. Åndedrættet kunne så at sige åbne blodkar og dermed bevidstgøre kroppens muskler og organernes funktion. At denne åndedrættets kropsterapi kunne gavne en klatrers trætte og forslåede krop, skulle vise sig at kunne blive til gavn for mennesker med mere alvorlige fysiske traumer.

På Vedfelt Instituttet har meditationsuddannelsen hovedsagligt været tænkt som uddannelse af terapeutens registrerende sensibilitet. I takt med anerkendelse af mindfulness som metode i psykoterapi har jeg også inddraget breathway som støtte for mennesker, der har oplagt behov for ro og styrke.

Kabat Zinns 'Mindfulness' udspringer af Zen som er japansk buddhisme med rødder i kinesisk tradition. Den klassiske kinesisk daoistiske qi gong meditation kan således siges at være nært relateret til mindfulness. Men hvor mindfulness især går efter tomhed, er qi gong et mere praktisk anliggende. Buddhisme søger mental udfrielse af genfødslernes hjul ved at lægge afstand til verden, daoismens qi gong er nært knyttet til lægekunsten, og har som sigte at holde mennesket stærkt knyttet til naturen og i fysisk og mental balance.

 I Kabat Zinns mindfulness er målet oprindeligt mindful-ness - en mental tilstand. Det sundhedsmæssige er sidegevinster ikke målet.

I Breathway qi gong er det omvendt – hovedmålet er sundhed og styrke. Stilhed, ro og balance er den måde, det ytrer sig. I begge systemer er åndedræt centralt. I Mindfulness er fokus på åndedrættet en måde at regulere det mentale system. I Breathway er åndedrættet et medie for sindet i det terapeutiske kropsarbejde. Sindet anvender åndedrættet til at mærke og se ind i kroppen, åbne blodgennemstrømning og regulere ubalancer. Det er en villet aktivitet, der korresponderer med det autonome system.

Og tilbage til det naturlige. Efter at have arbejdet med teknikken så mange år, blev det mere og mere klart, at man helt kunne forlade det meditationstekniske sprog der knytter sig til fremmede kunturer. Man kunne gå til meditationen som en fænomenologisk undersøgelse af forholdet mellem krop, følelse og åndedræt – se direkte på det som det folder sig ud og benævne det, der folder sig ud i et sprog, der har udgangspunkt i kroppens naturlige funktion. 

Den korte naturlige beskrivelse er, at breathway er en måde at skabe balance mellem overspændte og underspændte muskler. En måde at opløse muskelspændinger, der vanskeligt nås ad anden vej. Helt specielt er det en måde at afspænde maveregionen langt ind i tarmenes sindrige muskelvæv. Dette er som nævnt helt centralt da det er i maveregionen der kan udvikles den styrke og energi der skal bruges til at regenerere kroppen og løfte stemning og umiddelbar glæde.

Og – dertil kommer at vældig mange følelsesmæssige spændinger sætter sig som kronisk låste muskler i mave og bækkenområdet. Det er bl.a. derfor meditation kan være en så væsentlig del af psykoterapi – man lærer at føle, det man føler, når man føler sin krop fordi følelser er kropsfølelser. Og man lærer, at man i en unik forstand selv kan være virksom i regulering af stemning og følelse gennem en enkel praksis.

Breathway kan kaldes meditation, da det er en bevidst mental fokusering, der lader bevidstheden hvile i åndedrættets rytme i en tankeløs tilstand. En indre tilgang til kroppen der skaber mental ro. En fordybelse i en fuldstændig naturlig proces.

Breathway er en daglig tilbageregulering af den stress, der sætter sig i kroppen. Meditationen giver mulighed for at være i kontakt med en dybere kropslig selvfornemmelse, der mistes med socialiseringen. Jeg vil hævde at Breathway – Åndedrættets Vej - er en måde at  tilbageerobre det vi har mistet generelt i kulturen - vores krop. Og vel at mærke en krop der ligger åben for vores intellekt i introspektion. 

Et eksempel er tabet af forbindelsen mellem underkroppen og benene. I breathway praksis er noget af det første, man lærer, at åbne den store hovedpulsåre, der løber via maven og ned i benene. Med en ganske enkel teknik afspændes passagen hvorved følelsen af benene bliver helt åbenbart en anden. Styrke og balance i hele kroppen følger. Dette er for mange en forbløffende øjenåbner, idet det er en tilbageerobring, der er lige så eklatant som den er naturlig. 

Særligt indtryk gjorde det på mig, da et menneske med følger efter whiplash med kronisk smerte og låste muskler i nakken i løbet af ganske kort tid var i stand til at åbne for blodtilførslen til nakken, lindre smerten, blødgøre muskler og føle et nærvær der havde været mistet. Det er åndedrættets milde lægende evne, og det er personens egen fordybende proces. Breathway er vejen tilbage til det naturlige lægende åndedræt, det er en generobring af det mistede. 

 

Ansigtet

Et ansigt - tabt og genvundet 

Det har ofte forekommet mig, at ansigtet er det første tab i processer, der har med forgræmmelse at gøre. Forgræmmelse og væmmelse ved sig selv er yderst ofte det sentiment, den omsorgssvigtede er svøbt i. Ansigtet bliver stift eller apatisk og ofte adskilt fra den øvrige fremtrædelse. Når der i processer lykkeligvis ind i mellem nåes en selvforladelse og en dybere selvberøring, vil det ofte ytre sig i at hænderne tages op for ligesom at bære eller beskytte og lindre ansigtets smerte. Som om ansigtets tilbagevenden er ledsaget af en særlig smerte.

At tabe ansigt kan synes at høre andre kulturer til, men når vi ser os om, er vi nok snarere så vant med tabte ansigter, at vi ikke bemærker det. Vi kan have en forestilling om at ærekrænkelse hører andre kulturer til, men det er nok snarere fordi vi er gjort æreløse. Den måde man fx fra politisk side behandler arbejdsløse med uværdige arbejdsprøvninger og generelt mistænkeliggørelse er bestemt ærekrænkende. Det er en proces, der med stor sandsynlighed medfører tab af ansigt. 

Ansigtstabet ledsager generelt den situation, hvor personen ikke kan tage til genmæle overfor en krænkelse, og personen derfor ikke længere kan se sig selv i sit liv. Industrialisering og fornedrende arbejdsvilkår har i sin tid en masse afstedkommet denne tilstand. Arbejderbevægelsen gav mennesker mulighed for  at finde værdighed i genmælet. På samme måde kvindebevægelse og andre bevægelser hvor genmæle giver værdighed og et ansigt tilbage.

I terapi vil et menneske søge det tabte selv - og vil i sin genvundne selvfølelse komme i forbindelse med det, der har været nedværdigende. Ofte vil denne erkendelse vise sig i at hovedet og blikket falder ned, - forgræmmelsen kommer til stede i kroppen. Personen har en gang måttet bøje nakken for at bære det krænkende. I beretningen om det og i kontakt med vreden over det urimelige løftes hovedet og et ansigt vender tilbage med varme og glød  i øjnene.

Når jeg har guidet meditationer, har jeg ind imellem bedt gruppen om at føle indersiden af ansigtet. Det kan være svært. Det kan hænge sammen med, at man længe har måttet ’put up a brave face’ mens det sande ansigt ikke har måttet vises. Vi kan i perioder være tvunget til at ’face’ en vanskelig situation med et ’brave face’ og skal så senere arbejde for at finde det ansigt, der matcher vore egentlige følelser.

  

Samtalen

Forbløffende men sandt, - hvordan én samtale kan ændre et menneskes liv.

Ydmygende men sandt, - hvordan en afgørende samtale kan  behøve modning over lang lang tid. En åbning til ganske få ord, der kan ændre et liv og skabe en helt ny virkelighed.

Samtale er modning af kraft til at overtage sit liv. Samtale er hengivelse, opgivelse, reformulering og rekonstruktion,  selvgenkendelse og selverhvervelse. 

Den udfoldede samtale omfatter hele vores væren, er lægende i alle aspekter af vores tilværelse. I samtalens fortrolighed er de nærværende inderligt forbundne. Det er deri, det lægende folder sig ud.

Hvilken umådelig kraft kan foldes ud i en samtale
- hvilken overvældende sårbarhed i vore ord. 

Et menneske kommer næsten altid med to behov. Behovet for at smerten skal gå væk og behovet for at genfinde mening.

Samtalens fordybelse og stilhed møder begge behov.